Relationshusetgekkos Blog

Før påske landende en rapport på mit bord. Rapporten hed “Forretningen Facebook” og omhandlede danskerne brug af Facebook samt deres holdning til virksomheders tilstedeværelse i selv samme. Rapporten havde flere konklusioner – bl.a. at de danske brugere var skeptiske over for virksomheders tilstedeværelse på Facebook (ja, der kan velsagtens drages en parallel til de sociale medier i al almindelighed).

Rapportens konklusioner er debatteret flere steder - og jeg vil da også bidrage med mit umiddelbare syn på sagen.

Egentlig kan jeg godt forstå at visse danske brugere kan have en vis portion skepsis over for virksomheder i de sociale medier. Mange virksomheder prøver forskellige ting af på ren fornemmelse. Det resulterer ofte i tiltag og tilstedeværelser, der ikke er til gavn for hverken virksomhed, bruger eller kunde. I visse tilfælde medfører dette endvidere, at brugerne skaber alternativer til virksomhedernes tilstedeværelser (eller mangel på samme). Facebook siden ”Sommersby” med over 89.000 medlemmer et godt eksempel. Siden er skabt og faciliteret af brugerne.

Har man som virksomhed i stedet gjort sit forarbejde ordentligt og opbygget de rette indsigter i målgrupperne, deres vaner og forskellige måder at involvere sig på – så kan sociale medier imidlertid være en kraftfuld og relationsskabende dimension at have med i sin pamflet af mere traditionelle medier som DM, PR, print, TV og web. Indsigter, der samtidig vil sikrer relevans hos den enkelte bruger eller kunde og øge den enkeltes lyst til at involvere sig, dele oplevelser med andre og rykke et stykke længere ned i købstragten.

For at sikre, at virksomhedens sociale medie-indsats har relevans hos brugerne og kunderne er det altså essentielt at få indsigt i kunderne og bruge denne indsigt rigtigt. Af samme årsag har vi opbygget en teknologi, der overvåger relevante aktiviteter i de sociale medier og hjælper vores kunder med at få indsigt i kunden, markedet og forretningen. Derved sikrer vi, at der bliver sat ind de rette steder med rette aktiviteter på rette tid. Derudover har vi udviklet mere end 20 forskellige ydelser af både taktisk og strategisk karakter, der kan hjælpe virksomheder med at komme flyvende fra start i de sociale medier (eller holde sig flyvende, hvis du allerede er i luften). Du kan læse og se lidt mere om nogle af de løsninger, vi har leveret for vores kunder her.

For at vende tilbage til, hvor jeg startede, så kan jeg altså godt tilslutte mig, at man som bruger eller kunde kan være skeptisk over for virksomheder i de sociale medier, der ikke har gjort forarbejdet ordentlig – sikret relevans og noget at komme efter. At sige, at de danske brugere ikke er interesserede i virksomheder i de sociale medier – kan jeg dog ikke tilslutte mig.

Nu ved jeg godt, at man ikke kan sammenligne det danske marked direkte med det amerikanske. Men jeg vil alligevel læne mig op af en undersøgelse, der har et par år på bagen. Denne undersøgelse viser modsat foromtalte rapport ”Forretningen Facebook” at hele 93 % af brugerne i de sociale medier faktisk også ønsker, at virksomheder er repræsenteret i en eller anden grad. Samme brugere giver i en opfølgende undersøgelse også udtryk for, at kan man knytte et bånd til virksomheden i de sociale medier – så er man også mere tilbøjeligt til at købe virksomhedens produkter og services.

Til slut vil jeg gentage mig selv og sige, at det alt sammen handler om relevans. Formår virksomhederne at give brugere og kunder underholdning og indhold jeg kan dele med andre, indsigt og kundskab i virksomhedens kultur, produkter og services samt specielle tilbud og rabatter – så vil jeg som bruger eller kunde gerne lege med.

Så danske virksomheder, kom ud af starthullerne! Bare husk at gøre jeres forarbejde ordentligt og sikre relevans hos brugere og kunder.

Jonas

Intet i livet er gratis. Eller hvad? Måske er det bedste gratis – eller i hvert fald givet med en åben hånd og uden krav. Gratis er in igen, fordi relationer lever rigtigt fint i forhold, hvor man giver sine kunder noget, fordi man ikke kan lade være.

Den nye gratisme-bølge
Den ruller ind over os, men har i virkeligheden været her længe. Tendensen til at give værdi eller oplevelser fra sig helt gratis eller ganske freevilligt. Nu er alles øjne dog igen blevet rettet mod det i photoshop-refleksions-belagte, lille gratis-klistermærke, der synes at blive klistret på mere og mere. Det er der mange gode og gratis grunde til, mener  en af den nye gratisme-bølges mest velargumenterede fortalere, Chris Anderson. I sommers udgav han den imødefrygtede og allerede inden udgivelse omdiskuterede Free (ja, tryk på linket og download den gratis som pdf), der har fået hele avisverdenen op af liggestolen og alle, der er opfedet med forretningsmodeller a la Handelshøjskolen, til at rive sig i deres længste skæg.

Fat i den lange hale
Allerede i sin forrige og første bog om den lange hale kastede Chris Anderson perler ud om open source og den frihedstrang, der synes at være indlejret i alt digitalt. I Free giver han ideerne, ja, freet spil og argumenterer både for hvorfor det ikke kan være anderledes og hvorfor vi vil se mere af det. Der er endda (hold nu fast) mulighed for og eksempler på, at virksomheder skal til at betale kunderne for at bruge deres produkter. Og det synes til en vis grad rimeligt, når man tænker på alt hvad vi Humac- og DSB-kunder har måttet finde os i – på trods af loyalitet, drillerier fra kolleger og ‘dyre’ produkter. Det bedste ved Chris Andersons Free er, at det ikke er en alt for reklamesmart bog. Det er i høj grad en bog, der beskriver et fænomen, der ikke er nyt, men har fået en omsiggribende revival, drevet frem af brugere, (internet-)pirater, innovative forretningstrateger og en slags prisens og teknologiens tyngdekraft, der går mod nul. På den måde er Free faktisk så god, at man får lyst til at købe den (ja, klik på linket og køb den straks på vores danske Amazon-klon).

Monrad og Berlingske er gerne fri for Free
Men Andersons budskab (som mange andre har prædiket før og efter Anderson: Endnu et gratis indlæg på Slideshare) er der som sagt og selvfølgelig mange der ikke kan forlige sig med. Herhjemme lyder stemmerne kritisk fra både virksomheder, producenter og kunstnere, som det blandt andet fremgår af dagens gratis netavis på Politiken.dk, hvor en komiker af den gamle skole er fortørnet over tidens gratissetrang. I indre by grubler den for nuværende gratis netavis Berlingske.dk på 2900. døgn (8 år x 365 dage) over, hvordan de pengificerer (monetizer, som de så fint hedder) deres avis – i stedet for at overveje hvordan de kan gratificere endnu mere og stadig tjene penge på andre ting, som Chris Anderson nok ville råde dem til. I USA, nærmere betegnet New York, er bysbarnet og kulturikonet og forfatteren med de interessante mega-blockbuster-bestsellere Malcolm Gladwell (og hvis selvsamme bøger jeg har oversat til dansk (lidt gratis reklame)) gået stik imod Chris Anderson i en anmeldelse af Free, som han mener er forfejlet. Og som sædvanlig, når man skal affeje nye teorier/ideer/virksomheder/bøger, mener han, at der ikke er noget nyt at hente i Chris Andersons gratissnak. Man kunne nære den mistanke, at Gladwell, ligesom os andre, der elsker duften af en færdigtrykt bog og en sværtefrisk avis, ikke kan forestille sig en verden, hvor forlag og aviser (ligesom indtjeningen på CD’er) forsvinder i deres nuværende form og afløses af noget helt fjerde, der giver læserne magten frem for udgiverne og giver læserne magten til at udgive på linje med udgiverne. Til en pris der minder om gratis. Har man læst Free (eller nogle af de andre ideer om det samme fænomen), kan det under alle omstændigheder vække almindelig pande-og-fodrynken, at Berlingske spiller ud med deres Ugen-projekt, hvis fremtid bliver interessant/dyster at følge. I hvert fald, hvis man skal tro den gratis twitter-jungletromme, der straks sendte Ugen i hegnet.

Bedstemødre og saltbøsser
Det smukke og det fine ved Free er dog, når man sådan har taget sig tid til at græde lidt over den gamle forretningsmodels endeligt, at det passer meget bedre til os som mennesker. No wonder at der pirateres her og der og allevegne. Vi kan simpelthen ikke lade være. Selv bedstemødre kopierer rask væk til deres børnebørn. Copyrights og patenter er altså ikke helt naturlige fænomener. Ligegyldigt hvordan Søren Fauli så end vender og drejer den saltbøsse. Det er muligt, at det indtil videre er en nødvendig måde at sikre nogle mennesker en indtægt ved det, der er deres metier, men det er helt sikkert ikke noget, der passer til vores nuværende behov for at dele med andre eller matcher vores eksisterende moralske praksis.

Gratis skaber relationer

Gratis billede af Chris Anderson, fundet på Google. I det hele taget betyder Andersons mange gratis artikler, småfilm og uddrag fra Free, at nettet flyder med indhold om Free og Chris Anderson.

Således er Free eller Gratis også nærmest grundlaget for at skabe relationer. Hvis der ikke er en vis udveksling af gratis mellem dig og den anden, er det ikke muligt at opbygge en relation. Hvis alt hvad du foretager dig skal vejes, måles, evalueres og betales ved nærmeste kasse, kommer du kun én gang. Hvis du derimod betaler for noget og får en masse gratis, helt free, oven i hutten, er du nærmest lykkelig. Ja, ja, det ved jeg godt, tænker du, det er der ikke noget nyt i. Nej, men så har du forstået pointen. Det er jo frynsegoderne, som de også hedder, freebierne, serviceoplevelserne og alt det andet, der ofte danner den stemning, der kan føre til en god relation mellem to parter, brugere og organisationer, kunder og virksomheder. Så er spørgsmålet jo bare hvor meget af det du får, der skal være gratis. Og om den gratis del af det, du får, skal være den mest synlige eller den mindst synlige del, den mest konkrete eller den mest abstrakte. Vi forstår godt den gratis mobil med den knap så gratis betalingsbinding. Men en dag vil vi se Ryanair inden for mobiler, og så vil vi opleve et nyt skred i hvad vi troede var muligt inden for telefoni. Gratis er blevet det almindelige menneskes yndlingspris – især når vi skal opbygge et forhold.

Læs og hør mere
Se en hurtig, dansk og ordfattig beskrivelse af Free
Gå til itunes og download Free som gratis lydbog

Communication is all about compassion. Those two are interrelated like sound and meaning. I emphasize the COM part of both words. Both are created in existence with others, or they would have no meaning. Needless to say that most communicators do not show a lot of compassion, but none the less were they not capable of transporting emotions or intentions to the listeners, they would be out of business or dubbed poor at their key profession. So the question is – what is the link and relationship between communication and compassion, and how do we increase our communication skills i.e. the way we choose to transfer data from one mind to the other i.e. our ability to create small ships, assemble them and reassemble them inside a confined space in the exact same way. 

Being able to have conversations, relate your passion to others, hear about theirs, be interested in what they are all about, feel their pain and thrills are the ingredients for modern communication – in any form. This is the language of relations and of building and maintaining relations. Accept nothing less. We as a people do not care you are a company with limited funds. We demand your compassion and for you to be in communication with us, if we should invest our money, time, network, street cred on you. But relax, it’s not hard. It’s not a ‘pull yourself together’ game, au contraire, it’s a ‘let it go’ game. Let go of the old facade, let go of being picture perfect, and let go of being in control. It might not be easy, but it’s simple. And have a little compassion for being a beginner.